Er du interesseret i at komme ud at køre travløb, så kontakt din nærmeste bane, for at høre om licensundervisningen. DTC har nu gjort det billigere at have licens det første år.

Her er hvad der er besluttet i DTC.

Første sæson er gratis for de nye

I forbindelse med erhvervelse af licens har DTC besluttet, at de nye licenshavere ikke skal betale for licens og Væddeløbsblad i det kalenderår, hvor licensen erhverves.

Baggrunden for dette er, at mange af de nye aktive har en del omkostninger i forbindelse med erhvervelsen (køredragt m.v) ligesom de ofte ikke får fuldt udbytte af deres licens i de første måneder, efter prøve er bestået.

Derfor opkræver DTC bare de kr. 400 for FDT kontingent og forsikring.