Så går året i gang, når der drejer sig om mesterskaber.

Det er i år Fyn der udtager den danske deltager. Det blev Stinne Svanhede.

På tirsdag den 2.maj køres de første 2 afdelinger i EM for Damer 2023. Det sker i Norge på Bjerke banen i Oslo.

Normalt skal der være 4 køreture til hver af de 13 deltagere fra hele Europa. Norge har valgt at der "kun" blev 3 køreture til hver, fordelt i 4 løb.

Tirsdag: I aftenens 2.løb (ca. kl.19.20) har Stinne trukket nr.5 Grand Velocity. Har aldrig vundet løb, men har 1 andenplads og 2 trediepladser i år, så ikke så dårligt endda. Er tipper som anden i programmet. De 10 heste i løbet har tilsammen vundet 9 sejre i deres karrierer!

I 3.løb (ca.19.40) har hun trukket nr.3 A Safe Glory. Har 1 anden og 1 tredieplads i 2023 i 5 starter, så måske også en god placeringschance. Er dog ikke tippet i programmet.

Dagen efter (onsdag den 3.maj) går turen til Momarken travbane. Her har Stinne så kun 1 køretur.

I aftenens 2.løb (ca. kl. 18.30) skal Stinne køre nr.10 Notation. Har også 1 anden og 1 tredieplads i årets 5 starter. Har dog været uplaceret i de sidste 2 starter. Der er ikke tips for nuværende i programmet. 

Det andet EM løb på Momarken er et koldblodsløb, hvor altså 9 kuske får prøvet denne form for travløb, som en af deres køreture. Jeg ved ikke om Stinne er lettet eller ked af, ikke at skulle prøve koldblods travere?

Det er et rigtigt flot EM felt der stiller op i Norge, med mange kendte kvindelige kuske iblandt.